Klimabeskyttelse eller økonomi? Tyskerne er irriterede over slutningen af ​​forbrændingsmotorer!

Klimabeskyttelse eller økonomi? Tyskerne er irriterede over slutningen af ​​forbrændingsmotorer!

I dag viser en ny undersøgelse, at klimabeskyttelse stadig er et varmt emne i Tyskland. Derudover er meningerne meget delte, alt efter alder og personlig tilknytning til emnet. Artiklen af MDR rapporterer, at 66 procent af de adspurgte gerne vil se øget støtte fra den føderale regering i internationale klimaforhandlinger. Men hvad med tysk engagement på EU-plan? Her støtter 53 procent af de adspurgte mere proaktiv handling.

Men opbakningen til en mere aktiv klimapolitik i Tyskland ser ud til at være aftagende: Kun 45 procent vil gerne have en. Et overvældende flertal på 51 procent går dog ind for EU's mål om klimaneutralitet i 2050. Kun 46 procent går ind for forbundsregeringens mere ambitiøse mål om at være klimaneutral allerede i 2045. Denne skepsis kan også hænge sammen med, at mange borgere er bekymrede over den tyske økonomis konkurrenceevne. De er bekymrede for, at strenge klimamål kan drive virksomheder væk.

Social splittelse gennem klimabeskyttelsesforanstaltninger?

Et stort problem er den potentielle afslutning af forbrændingsmotorer, som relaterer til EU-retningslinjerne om ikke længere at tillade biler med CO₂-emissioner fra 2035. Næsten to ud af tre respondenter viser manglende forståelse for denne beslutning. Det, der er særligt eksplosivt, er, at bekymringerne om økonomiske byrder på husholdninger og økonomi er tydeligt udtalte. Strengt taget afviser næsten halvdelen af ​​undersøgelsens deltagere politiske tiltag som CO₂-priser for benzin og diesel, klare krav til varmesystemer og det generelle forbud mod forbrændingskøretøjer.

Et interessant punkt er generationsforskellene. Mens kun 21 procent af de 50 til 64-årige støtter afslutningen af ​​forbrændingsmotorer, er antallet af dem under 30 omkring dobbelt så højt – med 49 procent for. En 25-årig respondent fremhævede endda forskellen mellem Tyskland og Kina i promoveringen af ​​elbiler, hvilket gav yderligere næring til debatten.

Klimapolitikkens udfordringer

Ifølge en analyse af bpb klimaændringer kan ikke håndteres af én aktør eller sektor alene; omfattende styring er påkrævet. Tysk klimabeskyttelse er en del af internationale aftaler, og EU har bindende klimamål, indlejret i den europæiske klimalov. De angivne mål omfatter en reduktion af nettoudledningen af ​​drivhusgasser i 2030 og den ønskede klimaneutralitet i 2050.

Den føderale regering vedtog flere klimabeskyttelsesprogrammer, men eksperter vurderer dem ofte som utilstrækkelige. Klimabeskyttelsesplanen 2050 og Klimabeskyttelsesprogrammet 2030 sætter allerede ambitiøse mål, men implementeringen lader meget tilbage at ønske. I 2021 steg udledningen af ​​drivhusgasser overraskende med 4,5 procent i forhold til året før, hvilket understreger behovet for forbedringer.

Den nye tilpasningsproces af klimabeskyttelsesloven (KSG) skal nu sikre, at de opstillede mål nås. De seneste justeringer for 2023, såsom introduktionen af ​​Deutschland Ticket, er blot små skridt i en stor virksomhed. Og alligevel er det fortsat væsentligt at inddrage forskellige interessenter i klimapolitikken og udforme tiltagene på en sådan måde, at de finder bred accept.

Samlet set ser det ud til, at emnet klimabeskyttelse fortsat er stærkt polariseret. Mens nogle af befolkningen presser på for en hurtigere og mere stringent implementering, er andre bekymrede over mulige økonomiske konsekvenser og den tyske økonomis konkurrenceevne. Nøglen her er at finde den rigtige balance.