Stigning i angreb på fester i Øvre Lausitz: Alarmerende tal!

Stigning i angreb på fester i Øvre Lausitz: Alarmerende tal!

I første halvdel af 2023 blev der registreret i alt 20 angreb på partimedlemmer i Øvre Lausitz, især mellem Hoyerswerda og Zittau. Det er en bekymrende udvikling, som er blevet observeret i regionen siden 2021 og er højlydt saechsische.de dokumenteret en kraftig stigning i hændelser. Disse angreb omfattede ikke kun direkte skader, men også fornærmelser, hån og skader på partikontorer. Politisk aktive medlemmer af AfD blev hyppigst ramt, efterfulgt af De Grønne. Alene i Øvre Lausitz er der registreret 102 hændelser siden 2021, med et trist højdepunkt i 2022, hvor 28 angreb blev talt.

En bekymrende tendens

Tallene viser et klart billede: Angreb på politikere og partimedlemmer er stigende. Ifølge Statista var der et betydeligt antal politiregistrerede voldshandlinger mod partirepræsentanter i Tyskland i 2024. Disse data, der blev frigivet den 31. januar 2025, er alarmerende. Sammenligningen mellem de forskellige parter repræsenterer en yderligere dimension af dette problem bpb.de tematiseret.

Angreb ser ud til at stige, især i valgtider. En kronologi over begivenhederne siden de første valgkampe viser, hvor udbredt denne vold er. Eksempler, der er værd at nævne, er angrebene på SPD-medlemmer i Berlin og ødelæggelsen af ​​et Grønt partis stemmekabine. Verbale angreb er desværre normen og ikke undtagelsen, som det fremgår af det stigende antal på 5.400 politisk motiverede forbrydelser i 2023 – en stigning på 29 % i forhold til tidligere år. Især De Grønne og AfD er ofte mål for sådanne angreb.

Valgkampenes rolle

Mange eksperter peger på, at valgkampe er særligt følsomme tider for politisk aktive. Angrebene stiger, hvilket i stigende grad bringer den politiske kultur og den demokratiske sameksistens i Tyskland i fare. Initiativer til at forbedre retfærdigheden i valgkampe, underskrevet af ledende partier, er et første skridt i den rigtige retning. Alligevel er spørgsmålet stadig, om det kommende nyvalg i februar 2025 vil medføre stramninger af lovene mod politisk motiverede forbrydelser – en plan, der stadig diskuteres i politiske udvalg.

I lyset af disse fakta er det væsentligt, at samfundet tager fat på spørgsmålet om vold mod valgkampfolk for at skabe et trygt og respektfuldt miljø for politisk arbejde. Den fremherskende brutalisering af den politiske diskurs og det stigende mod til at begå angreb udgør en alvorlig trussel mod vores demokratiske principper.