Borgerydelse vs. mindsteløn: De store pengeforskelle i Sachsen!

Borgerydelse vs. mindsteløn: De store pengeforskelle i Sachsen!

Hvad laver politikerne, når det kommer til emnet borgernes penge i Sachsen? I dag advarer det tyske fagforbund (DGB) mod populistiske debatter, der stiller borgernes penge i et dårligt lys. De aktuelle oplysninger er baseret på en undersøgelse fra Det Økonomiske og Samfundsvidenskabelige Institut ved Hans Böckler Fonden (WSI), som viser, at det økonomisk kan betale sig at arbejde til mindstelønnen. Dette medfører ikke kun sociale, men også økonomiske aspekter, som er afgørende for mange husstande.

Fuldtidsansatte til mindstelønnen i Sachsen tjener mellem 560 og 770 euro mere end dem, der modtager borgerydelse. Især DGB-formand Markus Schlimbach kritiserede skarpt den saksiske premierminister Michael Kretschmer for hans krav om reform af borgernes penge. Tallene taler for sig selv: En familie på fire med to arbejdende forældre, der modtager mindsteløn, har omkring 687 euro mere på lommen end en familie med borgerydelse. Det er særligt tydeligt i Chemnitz- og Vogtlandkreis-regionerne, hvor forskellen er helt op til henholdsvis 725 euro og 716 euro, hvilket understøttes af lavere huslejer.

Betydelige forskelle i husstandsindkomst

Indkomstforskellen bliver endnu større, når man overvejer enlige forældre. Her er den gennemsnitlige forskel 758 euro for enlige forældre med et barn. For enlige er forskellen 604 euro; Den største forskel på 773 euro tilfalder en enlig forælder med et barn i Chemnitz og Vogtland-distriktet.

Et andet kig på den månedlige husstandsindkomst viser lignende tendenser. Et barnløst par, der arbejder 28,5 timer om ugen for mindstelønnen, får 2.290 euro netto. Derimod har et par, der modtager borgerydelse, kun 1.458 euro til rådighed, hvilket giver en forskel på 832 euro. Tingene bliver ikke bedre for par med børn. En indkomst på 2.704 euro sammenlignes med et borgertilskud på 1.922 euro, hvilket sagtens kan ses som et klart incitament til at arbejde.

Økonomiske incitamenter og tilskud

DGB-beregningerne viser, at forskellene mellem de i beskæftigelse og modtagere af borgerydelser endda kan være undervurderet. Mens de sociale støtteforanstaltninger blev udvidet under nedlukningen og krisen i 2020, er regeringens aktuelle overvejelser om at reformere de sociale ydelser kontroversielle, især i forbindelse med Hartz IV. Ifølge eksperter kunne en ren reform af borgernes penge ikke grundlæggende forbedre situationen.

Diskussionen om oprettelse af billige boliger er fortsat særlig eksplosiv. Mange analytikere og politologer ser her udfordringen i at støtte mennesker med lave indkomster bæredygtigt uden at holde dem fra arbejdsmarkedet gennem øgede statsydelser.

De kommende ændringer i lovgivningen, som blandt andet blev udløst af kritikken af ​​reformforslagene fra CDU og CSU, er et varmt emne. Denne politiske debat får stor betydning for, hvordan klimaet på arbejdsmarkedet vil udvikle sig. Både borgere og arbejdsgivere har brug for klare perspektiver for igen i fremtiden at kunne agere som en enhed.

Forskellige politiske røster peger på, at det ikke kun er nødvendigt at reformere de sociale ydelser, men også at arbejde med disse ydelsers afhængighed af lejepriserne i de respektive regioner.

Kilder til yderligere information omfatter: DGB Sachsen, den RND og den Tid.