Flagvist: Tysk identitet mellem stolthed og opdeling!

Flagvist: Tysk identitet mellem stolthed og opdeling!

Thüringen, Deutschland - Diskussionen om nationale symboler og deres betydning for samfundet nyder i øjeblikket stor opmærksomhed. Vi støder især på det sorte, røde og guldflag og ikke kun inden for sport, men også i politiske debatter. Andreas Bühl, en pioner om dette emne, understregede for nylig, at der er en trang blandt befolkningen til at vise symboler og dermed amme en længsel efter identitet. Han kritiserer imidlertid, at staten undlader at leve denne symbolik selv og betragter det sort-røde guldflag som et tegn på grundloven og for beskyttelsen af ​​alle mennesker i Tyskland. Bühl beskriver samfundet som delt og understreger, at man kunne være stolt af de fælles resultater i de sidste 35 år. Han håber, at en kommende demonstration, hvor de nationale flag er i fokus, kan yde et bidrag til enhed. Reaktionerne er imidlertid forskellige.

Katja Maurer, den statslige formand for venstre, udtrykker bekymring. Efter hendes opfattelse kan stolthed kun genereres af en god politik, og de sætter spørgsmålstegn ved, om alle virkelig kan samles bag det tyske flag. Med et kig på sit eget liv indser hun, at det ikke ser så positivt ud for alle, hvilket gør dem til et differentieret syn på emnet.

Debatten om stolthed og nationalisme

Professor Ulrich Wagner, en socialpsykolog ved University of Marburg, understreger de udfordringer, der er forbundet med brugen af ​​det nationale flag. Han advarer om hendes misbrug og opfordrer til en kritisk undersøgelse af Tysklands kosmopolitisme. I løbet af verdensmesterskabet i 2006 oplevede virksomheden en befriende måde at håndtere de nationale farver på, men bagefter var der en voksende tendens til national selvcentrerethed.

Wagner forklarer, at nationalisme og patriotisme er videnskabeligt differentieret, men slører ofte sammen i hverdagen. Faren for nationalisme ligger i devalueringen af ​​andre, mens patriotisme længes efter den demokratiske udvikling af landet. Situationen forværres desuden af ​​populistiske regeringer i Europa, fremmer nationalistiske ambitioner og bringer således billedet af en mangfoldig europæisk identitet i fare.

Social opdeling og identitetsproblemer

Denne diskussion om håndtering af national identitet har igen fået eksplosiv siden genforeningen i 1990. Emner som forfatningen og håndtering af SED -fortiden er centrale punkter i identitetsdiskursen. Spørgsmålet "Hvad er tysk i dag?" diskuteres kontroversielt. Jürgen Habermas talte om "byrden af ​​den dobbelte fortid" og henvendte sig til frygt for et nyt større tysk imperium, der blev brændt til udlandet.

Nu er problemet med tilstrømningen af ​​asylansøgere og de tilknyttede fremmedhads angreb, der påvirker identitetsdebatten. Et eksempel viser i undersøgelser, der viser forskellige ideer om kriterier for borgerrettigheder: mens 75 % af den vesttyske stolthed i deres statsborgerskab er det kun 50 % i Østtyskland. Dybden af ​​disse identitetsspørgsmål afspejles i resultaterne, at antisemitisme i Vesttyskland er større end i øst. Dette kan yderligere komplicere den samlede diskussion.

Hvorvidt en stolt og kosmopolitisk Tyskland kan findes er et åbent spørgsmål. De nuværende debatter skal stimulere de nationale symboler ikke kun som politiske udsagn, men også som en del af en mangfoldig identitet, der giver plads til forskellige perspektiver og livsrealiteter.

rnit-3ogq52kwxo3xernws64cwzefva.html "> rnd throweses the udfordring af støtten.