Thüringen starter ny procedure for tilbagelevering af nazistisk plyndret ejendom!

Thüringen starter ny procedure for tilbagelevering af nazistisk plyndret ejendom!

Tilbageleveringen af ​​nazi-plyndret ejendom er i øjeblikket i fokus for politiske og sociale debatter i Tyskland. Den 20. maj 2025 tog Thüringens kulturminister Christian Tischner initiativ til at give et "stående tilbud" til statsinstitutioner, der bevarer kulturelle værdier. Formålet er at lette tilbageleveringen af ​​denne ofte kontroversielle kulturejendom og at finde retfærdige løsninger på de åbne sager, som nu er over 80 år gamle. En ny måde at afklare kravene er banet ved oprettelsen af ​​en voldgiftsret, som bildung.thueringen.de rapporterer.

I marts 2025 blev det på et kulturpolitisk topmøde i Berlin truffet beslutning om at nedsætte en voldgiftsdomstol for nazistisk plyndret ejendom. Denne domstol er beregnet til at fungere som en alternativ tvistbilæggelsesmekanisme til at dømme omtvistede tilbagesendelser efter en indledende høring. Det er værd at bemærke, at efterkommere af de tidligere ejere kan appellere til retten ensidigt - et stort fremskridt i forhold til tidligere praksis, hvor fælles samtykke var påkrævet, da weltkunst.de highlights.

Den nye voldgiftsret

Voldgiftsdomstolen vil fungere i stedet for den rådgivende kommission for tilbagelevering af kulturejendomme, der er konfiskeret på grund af nazistforfølgelse, som blev nedsat i 2003. Den er navngivet i fællesskab af de føderale, statslige og jødiske organisationer. Timon Gremmels, formand for Kulturministerkonferencen, understreger behovet for tilbagevenden. Josef Schuster, formand for Jødernes Centralråd, understreger også, at dette er et vigtigt skridt i retning af en bindende restitutionslov. Gideon Taylor, formand for Claims Conference, opfordrer også til en sådan lov for at overvinde juridiske forhindringer.

Et andet vigtigt aspekt af den nye proces er finansiering. Halvdelen af ​​omkostningerne dækkes af de føderale og delstatslige regeringer, hvilket gør tingene lettere. Derudover er der planlagt en evaluering af proceduren efter de første ti voldgiftskendelser eller senest efter tre år for at sikre, at de nye regler rent faktisk træder i kraft. Sandsynligheden for konkrete voldgiftssager i Thüringen anses dog for at være lav, rapporteret bildung.thueringen.de.

Kritik og udfordringer

Men diskussionerne omkring tilbagevenden af ​​nazi-plyndret kunst forbliver også kritiske. Ved en teknisk drøftelse i Kulturudvalget den 4. november 2024 blev der udtrykt bekymring over lovudkastet "for at lette håndhævelsen af ​​tilbagelevering af kulturgoder, der er konfiskeret som følge af nazistisk forfølgelse". Kritikpunkter vedrører de planlagte ændringer af retten til at nægte præstation og spørgsmålet om, i hvilket omfang loven reelt repræsenterer en forbedring af de berørte kulturværdier. Dr. Christina Berking fra den tyske interessegruppe for kunsthandel kritiserede, at loven kunne hindre tilbagebetaling.

Indførelsen af ​​voldgiftsretten skulle dog også skabe mere klarhed. Kulturudvalget har 19 medlemmer og er ansvarlig for kulturpolitiske spørgsmål, hvilket indikerer, at disse debatter afholdes på højeste niveau. Den omfattende diskussion om oprettelsen af ​​en bindende evalueringsramme for voldgift viser, at en række forhindringer stadig mangler at blive overvundet, før en juridisk sikker procedure etableres, da bundestag.de også stater.

I de kommende måneder vil fristen for indsendelse af det "stående tilbud" til samlingsbevaringsinstitutioner i Thüringen – inden udgangen af ​​september 2025 – også være afgørende. Det er stadig spændende at se, hvordan situationen omkring tilbageleveringen af ​​nazi-plyndret ejendom vil udvikle sig.