Villingen-Schwenningen: Historien om den største venskabsby i Tyskland!

Villingen-Schwenningen: Historien om den største venskabsby i Tyskland!

I Baden-Württemberg er der 42 samfund med dobbeltnavne, hvoraf Villingen-Schwenningen skiller sig ud som det største. Med omkring 89.784 indbyggere – i november 2024 – er denne by et rigtigt flagskib. Kommunen blev grundlagt den 1. januar 1972 gennem den meget bemærkede sammenlægning af de selvstændige byer Villingen og Schwenningen. Denne begivenhed var en del af den omfattende regionale reform i Baden-Württemberg, der fandt sted mellem 1968 og 1975 og berørte adskillige samfund. Villingen-Schwenningen-fusionen fandt også sted efter en positiv stemme fra borgerne i begge byer, hvilket viser, at lokalbefolkningen stod bag dette skridt. Merkur rapporterer, at den regionale reform primært havde til formål at skabe mere effektive samfund.

Forskellene mellem de to bydele kunne næppe være større. Villingen er en tusind år gammel by, planlagt af familien Zähringer, med en tydelig central struktur og kunsthistoriske bygninger. Schwenningen, på den anden side, voksede uplanlagt og byder på arbejderboliger og lavere middelklassehuse. Mens Villingen primært dyrker den romersk-katolske tro, blev Schwenningen formet af den evangelisk-lutherske reformation. Disse forskellige politiske kulturer og religiøse tilhørsforhold er stadig mærkbare i dag og har i væsentlig grad påvirket beboernes mentalitet. Landeskunde Baden-Württemberg giver adskillige interessante indsigter i dette.

Regionsreformen og dens virkninger

Regionalreformen i Baden-Württemberg repræsenterede et reelt vendepunkt. Fra 1968 til 1975 var målet at reducere antallet af kommuner drastisk og styrke administrationen for at skabe mere effektive strukturer. Dette førte til, at mange selvstændige samfund, herunder Villingen og Schwenningen, blev slået sammen. Samlet set blev antallet af lokalsamfund reduceret fra 3.379 til 1.111. Der var brug for en ny administrativ organisation, der tilbød enkle og klare strukturer. Wikipedia dokumenterer de forskellige foranstaltninger og love, der blev vedtaget som en del af denne reform.

I de første årtier var de økonomiske forskelle mellem de to byer særligt synlige. Mens Schwenningen blev kendt for urproduktion i det 19. århundrede, havde Villingen en begivenhedsrig historie med flere ødelæggelser og genetableringer. Villingen var blandt andet en del af Østrig og Württemberg, før det blev en del af Baden i 1806. Schwenningen fremstillede for eksempel de første batteridrevne ure i 1956 og var en pioner i branchen. Byens udvikling blev formet af de økonomiske styrker og udfordringer, man stødte på gennem historien.

Fusionen medførte ikke kun nye udfordringer, men også nye muligheder. Villingen-Schwenningen bevæger sig ind i fremtiden med sit eget våbenskjold, som blev introduceret i 2001. Kejserørnen fra Villingen og svanen fra Schwenningen forenes der. Endnu i dag har bydelene stadig deres egne postnumre og rådhuse, hvilket understreger de respektive bydeles identitet. På trods af denne uafhængighed ses byen ofte som en enhed.

Afslutningsvis er Villingen-Schwenningen ikke kun den største kommune med dobbeltnavn i Tyskland, men viser også et godt eksempel på de ændringer, der fulgte med regionsreformen. I dag står byen som et symbol på den vellykkede sammensmeltning af to kulturelt forskellige samfund.