Schwerdtner advarer: CDU kunne vælge forfatningsdommere med AfD!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Venstreleder Schwerdtner opfordrer til dialog om valg af nye forfatningsdommere som den afgørende dato den 9. juli 2025 i Forbundsdagen.

Linken-Chefin Schwerdtner fordert Dialog zur Wahl neuer Verfassungsrichter als entscheidendes Datum am 9.07.2025 im Bundestag.
Venstreleder Schwerdtner opfordrer til dialog om valg af nye forfatningsdommere som den afgørende dato den 9. juli 2025 i Forbundsdagen.

Schwerdtner advarer: CDU kunne vælge forfatningsdommere med AfD!

Næste fredag ​​vil der være et afgørende valg i Forbundsdagen: nomineringen af ​​nye forfatningsdommere til den føderale forfatningsdomstol. På trods af det knuste forhold til Unionen er Venstre åben for en aftale. Ines Schwerdtner, lederen af ​​Venstre, udelukker ikke godkendelse af valget og opfordrer til dialog, især da CDU har ansvaret for at sikre et stabilt flertal. Hun understreger, at beslutningen, der stadig er helt åben, skal tages samlet og advarer mod uforsigtigt at afvise venstrefløjens stemmer. "Hvis man udelukker Venstre fra starten, kan man ende med at skulle stole på stemmer fra AfD," understreger Schwerdtner.

Parallelt med denne udvikling udtaler Clara Bünger fra Venstre sig. Hun udtrykker ønsket om egen opstillingsret til valg af grundlovsdommere og understreger vigtigheden af ​​dialog. Fredag ​​skal de politiske kræfter i Forbundsdagen trække sig sammen for at skabe stabile forhold, da behovet for to tredjedeles flertal for at vælge dommere er stort. Dette skyldes den nuværende situation, hvor Unionen vil indstille én kandidat, mens SPD gerne vil indstille to kandidater. Med FDP's udelukkelse fra Forbundsdagen har Venstre en større rolle, end mange tror.

Den politiske situation

Unionens linje med ikke-samarbejde med venstrefløjen komplicerer situationen yderligere. CDU har kategorisk udelukket samarbejde med Venstre med en inkompatibilitetsbeslutning. Men der er blevet søgt dialog flere gange i de sidste par uger, hvor Unionen er kommet i et dilemma. Afbryder man kontakten til venstrefløjen, har man stadig mulighed for at skulle stole på AfDs stemmer ved valget.

En parlamentarisk struktur er reguleret af den eksisterende nomineringsproces, som omfatter 16 dommere i to senater, hvoraf halvdelen vælges af Forbundsdagen og halvdelen af ​​Forbundsrådet. Siden 2018 har valget været reguleret af en fast formel (3-3-1-1), som ikke længere kan opretholdes i den nuværende politiske konstellation. Så diskussionerne om nomineringerne går ikke som normalt.

Usikkerhederne ved nomineringen

Forbundsdagens valgkomité stemte om udskiftning af dommere mandag aften. Usikkerhed om nomineringerne har allerede skabt spændinger i koalitionen, især over en SPD-kandidat, der ses som "ultra-venstre". Afstemning om kandidaterne vil finde sted særskilt: Unionskandidaten vil blive stemt om først, efterfulgt af SPD-kandidaterne.

Ud over den nuværende politiske situation er det vigtigt at overveje de juridiske rammer. Nylige afgørelser fra den føderale forfatningsdomstol har vist, at diskussionen om tærsklen på 5 % og dens juridiske gyldighed fortsat er et varmt emne. Beslutningen om at dække den anden afstemning viser, hvor afgørende det nuværende valg vil være for fremtiden for den politiske struktur i Tyskland. I en dom af 30. juli 2024 blev det understreget, at tærsklen på 5 % er uforenelig med grundloven, hvilket især rammer venstrefløjens rolle, som skal koncentrere sig om at beskytte sine rettigheder.

Forhandlinger i de næste dage kan blive nøglen til en stabil politisk koalition i Tyskland, samtidig med at partiernes rolle skal genforhandles. Schwerdtner kræver, at Venstre inddrages aktivt i reformen af ​​gældsbremsen for at stabilisere det partipolitiske landskab. "Vi vil gerne komme med forslag og deltage i afstemningen," slutter hun.