50 år efter massakren: Erindringer om Erfurts algeriske migranter

50 år efter massakren: Erindringer om Erfurts algeriske migranter

I sommeren 1975 fandt skræmmende begivenheder sted i Erfurt, som stadig huskes i dag. Fra den 10. til den 13. august var der voldelige racistiske optøjer mod algeriske migrantarbejdere, der var indkvarteret der. For 50 år siden blev byens centrum kulisse for en brutal jagt, hvor omkring 300 unge tyskere forfulgte 25 algeriske kontraktarbejdere. Nogle af algerierne blev alvorligt såret og måtte køres på hospitalet. Optøjerne blev udløst af ubegrundede rygter om voldtægt og andre forbrydelser, der spredte sig hurtigt og mobiliserede en pøbel migazin.de.

De brutale angreb begyndte efter en offentlig festival og tiltrak sig hurtigt Folkets Politis opmærksomhed. Dette sendte hunde mod de flygtende algeriere, hvilket førte til yderligere skader. Oprørsmændene blev ikke straks stoppet af myndighederne, og situationen eskalerede hurtigt. Historiker Annegret Schüle gjorde det klart, at racisme og højreekstremistiske tendenser også fandtes i DDR, trods officielt udbredt antifascisme. Begivenheden repræsenterede de første massive racemotiverede optøjer i Tyskland efter Anden Verdenskrig, hvilket illustrerer dimensionen af ​​vold, såvel som taz dokumenteret.

Konsekvenserne og bearbejdningen

Efter begivenhederne indledte DDR-myndighederne omkring to dusin sager mod formodede gerningsmænd. Fem af hovedaktørerne blev retsforfulgt og straffet som "hovedmænd og hooligans". Dette skete dog ikke uden dissonans: Medierne rapporterede om en forstyrrelse af den offentlige orden, men ikke om selve de racistiske angreb. I stedet blev urolighederne integreret i diskursen om "vestlig infiltration" for at forsvare DDR's antifascistiske grundtenor. ND-strøm fremhæver, at der ikke var noget offentligt mindesmærke for ofrene i årtier.

Den foragtende tilgang til racisme i DDR og afhængigheden af ​​antifascistiske idealer er blevet mere og mere en del af den offentlige diskussion siden 2010'erne. Erindringsarrangementer er i øjeblikket planlagt til 50-året for urolighederne i Erfurt, som vil finde sted den 10. og 11. august 2025. Mange af de tidligere algeriske kontraktarbejdere forventes også at deltage, som vil se tilbage med glæde, samtidig med at de vil opleve ændringerne i erindringskulturen.

Et kig ind i fortiden og nutiden

Migrationsaftalen, der fra 1974 og frem tiltrak algeriske mænd til DDR, skulle dække den akutte mangel på arbejdskraft. På det tidspunkt var mange af disse unge arbejdere omkring 20 år og havde allerede været igennem den algeriske uafhængighedskrig. Over 8.000 algeriske migranter boede i DDR mellem 1974 og 1984, ofte isoleret på sovesale uden at opleve nogen væsentlig integration i samfundet. Følelsen af ​​sammenhold blandt algeriere, udtrykt i solidaritet og gensidig støtte, er også fortsat et vigtigt kapitel i deres erindringer.

Som udviklingen omkring mindebegivenhederne viser, er det fortsat nødvendigt at komme overens med fortiden for at modvirke racisme og diskrimination i dagens samfund. De samtidige vidnerapporter indsamlet under begivenhederne er uvurderlige, fordi de giver direkte adgang til oplevelser, der ofte glemmes eller fortrænges. Et eksempel på dette er tilfældet med Mohamed Kecheroud, der mistede kontakten til sine børn efter at have været tvunget til at forlade DDR i 1979 og har ledt efter dem forgæves lige siden.